Efter mange overvejelser besluttede vi, at vi ville købe en hanhund til vores lille flok af tæver.
Indledningsvist afsøgte jeg internettet for voksne hanhunde til salg. Det viste sig at være lidt af en øjenåbner, for hvor er der mange mennesker, der tilsyneladende bliver overrasket over det ansvar og det arbejde, der trods chihuahuaens handy størrelse og tilsyneladende overskuelige krav, ligger i at anskaffe sig en sådan. Og hvor er der dog mange, der sælger hele garderober af fint tøj, sko og smart tilbehør af den pyntelige slags til deres små nuttede hunde, som de så i øvrigt heller ikke lige kan beholde af forskellige grunde. Det kan ikke være rart - hverken for den håbefulde ejer eller for den lille, nu mere eller mindre voksne chihuahua.
Ind imellem blev jeg bekymret for, om den fremlyste hund måske ikke var helt lovlig. Set i lyset af dette - hvad end der nu var tale om en grad af paranoia eller sund skepsis - valgte vi at undersøge udvalget af hanhundehvalpe i ansvarlige kenneler, vel vidende at vi så skulle igennem tisseri og regression i flokken endnu engang.
Så gik det hurtigt!
Min dejlige datter fandt Jackson hos en meget dygtig og ansvarlig chihuahuaavler, som vi tidligere har haft fornøjelsen af at besøge. Vi ringede for et besøg - og så var det på plads. Han var så dejlig og fin - hoppede med det samme op i skødet på mig for at lade sig nusse. Der var ingen diskussion; ham ville vi gerne have.
Allerede ugen efter kunne vi hjembringe ham, hvilket overrumplede mig noget, men samtidig oplevedes som helt rigtigt set i lyset af hans sundhed - og sommerferien! Det ville blive en god og rolig start for os alle!
Vel hjemme kan det nok være, at han blev set an af først vores alfahun, Katja. Hun brummede lidt, snusede så - og lagde sig så i mit skød. Næste levende billede var Ditte, som er vores ældste chihuahua. Hun ville straks lege og accepterede ham umiddelbart. Ville vist gerne have haft mere kontakt med ham, end han lagde op til, for det blev Cleo, der for alvor tog ham til sig. De er nu seriøse legekammerater, og selvom vi ind imellem må brumme lidt, så hun ikke bliver for voldsom, så går det forrygende! Selv Soffy, som flygtede med rædslen malet over hele kroppen, er nu faldet til ro og accepterer hans tilstedeværelse.
I forhold til renlighed så klarer han sig så fint; der er kun enkelte små uheld. Cleo der imod har glemt en del af sine færdigheder, for ind imellem lægger hun en solid tår i stuen eller på et tæppe.
Samlet set så var det en god disposition at byde Jackson velkommen i vores flok, og vi glæder os dagligt over hundenes leg og gode energier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar